Historien om Champagne

Champagne Historien og legenden om de famøse bobler fra den nordlige del af Frankrig
og den ædle kunst sablering

Champagne eller de gyldne famøse bobler, har i snart mere end 300 år, symboliseret sprudlende livsglæde og er ofte blevet forbundet med overdådig luksus, der før i tiden, blev nydt af det finere borgerskab og ligeledes ved historiske sejre og nederlag, hvor flaskerne blev åbnet med soldaternes sabler.

Historien om Champagne eller blot de gyldne bobler og hvordan de kom til verden, er dog ej så gennemskuelig og lige til, men gennemført glamourøs og eventyrlig fra de første dråber kom til verden og frem til idag.

Champagne og historien om, er uløseligt forbundet med de franske munke og enken Madame Veuve Clicquot, men i særdeleshed også med verdenshistorien, hvor de franske soldater (og Kejseren Napoléon), brugte deres sabel til at åbne flaskerne ved sejr og nederlag.

Såvel som den overdådige nydelse, som i 1700-tallets Europa, hvor Champagne blev født, fik sit navn og agtelse, var forbeholdt det finere og også adelige borgerskab, der dominerede dette århundredes Europa.
Champagne har sit navn efter det latinske Campus eller Campania og kan forbindes med royale- og store personligheder såsom den franske konge Ludvig d. 15, kejseren Napoleon Bonarparte, dronningen Marie Antoinette, modeskaberen Coco Chanel og politikeren Winston Churchill.
Napoleon Bonaparte kunne ej leve uden Champagne og udtalte at: “Når han sejrede, så fortjente han den og når han tabte, så behøvede han den”. 

Da den franske modeskaber Coco Chanel i 1955 designede The Quilted 2.55 bag – en clutch med en kæde, så tasken kunne bæres over skulderen, var designet netop pga. af kæden, forud for sin tid. Thi Chanel mente at en kvinde skulle have hænderne fri til at ryge og holde et glas champagne på samme tid. Også fortale Chanel gerne at hun blot drak champagne når hun var forelsket og når hun ej var. 

Politikeren Winston Churchill, der både havde en så stor kærlighed for Pol Roger Champagne, at han opkaldte sin væddeløbshest herefter og flere gange udtalte sig om grunden til at drikke Champagne.
Lige fra Napoleons citat til det fra 2. Verdens krig, hvor han ej blot kæmpede for Frankrig men også for Champagne.

Sir Churchills død skabte Pol Roger Champagne endda en Champagne efter ham – deres Prestige Cuvée, for at hylde Sir Winston Churchill og gøre opmærksom på de kvaliteter, som han søgte i sin Champagne: robusthed, en fyldig karakter og relativ modenhed. 

Champagne - en historie og legende

Champagne er i sig selv en historie og legende.

Historien fortæller om en vin i sin egen kategori, som i løbet af blot få årtier og uden sammenligning, erobrede verdenen, skabte sin egen fænomenale og eventyrlige skæbne og med tiden blev en af de største legender i vinens verden.

Vinen stammer fra Champagne-distriktet – den nordligst beliggende vinregion i Frankrig, både dengang og nu.

 I Champagne er vin blevet dyrket siden romertiden, men i begyndelsen, var vinen ej som vi kender den i dag og heller ej mousserende.

Går man tilbage i tiden, var området domineret af stille vine og nærmere betegnet stille rødvine, da druesorterne plantet i dette distrikt overvejende var og er røde.

Fra Middelalderen skabte munkene vinen i, og omkring klosterne og, som i Bourgogne og resten af Frankrig, nedfældede munkene deres erfaring med vinens skabelse. Lige fra druernes trivsel på vinstokkene i vinmarkerne og frem til at vinen blev hældt på flaske. På denne tid foretrak det bedre borgerskab, den europæiske aristokratiske elite og adelige dog de smukke lyse hvidvine. Rødvinen var ofte forebeholdt arbejderklassen. Og det fortælles at særligt byen Aÿ nær Marne floden i Épernay, Champagne blev kendt for deres hvidvine i 1680’erne – årtier før, at den stille vin fik bobler i Champagne.

De første Mousserende vine i Champagne opstod, ifølge legenden, da munken og kældermesteren; Pierre Pérignon, der fik navnet Dom Pèrignon og i årtier titlen, som faderen til Champagne, efter at have skabt en vin med naturligt fremstillet kulsyre udbrød; “Kom hurtigt, mine brødre! Jeg drikker stjerner”.

I virkeligheden ville munken Dom Pèrignon, dog undgå bobler i sin fremstilling af vin, da det adelige, aristokratiske og bedre borgerskab på denne tid foretrak den stille og klare hvidvin og, så anså man det også for en fejl i vinen, hvis der på en eller anden måde, dannedes bobler(kulsyre) i vinen.

Men da hvidvin dyrket så nordligt som Champagne distriktet, under visse omstændigheder og temperaturer, naturlig starter 2. gæring i flasken, som frembringer bobler(kulsyre) i vinen, er det naturligt at tro at Pérignon, ej skabte boblerne selv, men blot oplevede naturens gang.

Og selvom meget af Champagnes omdømme og international anerkendelse er grundlagt på Dom Pérignons erfaringer, som også strakte sig til druersorterne og siden kombinationen af samme i Champagne, er det dog ikke ham, som kan tilskrives den overdådige ære at opfinde Champagnen.

Den ære kan nærmere tilskrives munken Dom Thierry Ruinart, der grundlagde det første Champagnhus i 1729.

Huset blev kaldt Dom Ruinart og har siden begyndelsen, været beliggende midt i hjertet af Champagne, i byen Reims.

Vinen med første gyldne bobler eller den første mousserende vin, som oftest forbindes med den nordligst beliggende vinregion i Frankrig, Champagne, kom dog ej fra den prestige fyldte region.

Fra stille vin til bobler

De første bobler i stille vin, kan efter gamle skriftruller, føres tilbage til den sene middelalder omkring år 1531, hvor Benediktiner munkene i Saint-Hilaire opdagede “Prise de Mousse”, der betyder skumdannelse – 150 år før munkene i Champagne og 131 før Englænderne.

Dette skete i og omkring byen Limoux, beliggende i Languedoc regionen i Sydfrankrig.

Og det fortælles at den lokale grønne druesort Blanquette, spillede sin rolle, da druen har tendens til ikke at gære helt igennem. Gær kulturene begynder dermed at vågne ved forårets og de varmere temperatures komme og derved selv omdanne retssukkeret i vinen til alkohol, hvorved at der skabes naturlig kulsyre.

På denne måde opstod Méthode Ancestrale, hvor fermentering stoppes tidligt i processen og vinens 2. gæring sker i flasken.
Metoden kan have været skabt ved at tilfæde, hvor køligt vintervejr har standset den 1. gæring og munkene fejlagtigt har troet at procesen var gennemført og hældt vinene på flaske.

Ikke desto mindre anerkendes Méthode Ancestrale, dog som den ældste metode.

Méthode Ancestrale bliver også kaldt for den landlige, håndværksmæssige, forfædrenes metode og/eller Gaillacoise afhængigt af vin regionen.

Champagneindustrien, som vi kender den idag, blev til i de første 40 år af 1800-tallet, med Madame Veuve Clicquot, også kendt som “Den Gule Enke”, der i 1805 overtog ejerskabet af firmaet Veuve Clicquot, som hører til blandt de store og anerkendte franske producenter af Champagne, også den dag i dag.

Champagne ville dog ej have eksisteret i dag, uden opfindelsen af den karakteristiske flaske og korkprop eller hvis de adelige og det aristokratiske borgerskab ej havde ladet sig forfører af de famøse bobler.

Først kom boblerne i vinen, siden flasken og korkproppen, og dernæst de adelige og det aristokratiske borgerskabs forelskelse i denne friske, elegante og overdådige vin som havde bobler i sig

Champagne - Legenden bliver til

Legenden om Champagne begyndte med det aristokratiske/finere borgerskab i Frankrig, der både regerede før og efter den franske revolution. Med den franske konge Ludvig d. 15, dronningen Marie Antoinette og kejseren Napoleon Bonarparte, der både nød, hoverede, trøstede sig ved og sablede flaskerne, som en af de første.

Forførelsen af og forelskelsen i de overdådige og elegante bobler blev til et sted mellem Ludvig d. 15’s regeringstid, ved luksuriøse og overdådige middage, hvor Champagne boblerne viste sig som magiske, når de blev poppet.

Og siden ved Marie Antoinette og Kong Ludvig d. 16, regeringstid, da de eftersigende også fik smag for Champagne vinene med bobler.

Men helt præcist hvornår de (sidenhen) legendariske Champagne flasker og korkpropper kom til verden, er dog stadig lettere sløret.

Indtil 1728 var det forbudt at eksportere vin i flaske og vinen foretog indtil da, derfor rejsen i tønder eller på fade. “De første fødte” eller i hvert fald tidlige flasker af Champagne opnåede formodenligt deres 2. gæring i flasken i England, da vinen før 1728 først blev flasket ved ankomst til London.

Men historien fortæller at allerede få årtier efter, at det første Champagnehus Dom Ruinart, blev grundlagt, havde de adelige, det aristokratiske og bedre borgerskab, i 1760’erne og 1770’erne muligheden for at skabe deres egen vinkælder, der repræsenterede hele verden, thi her var vin blevet hældt på flasker og kunne nu transporteres mere simpelt.

Her var Champagne, naturligvis en selvfølge, at have i kælderen – da Champagnen, på denne tid var vinen som eliten, det aristokratiske og bedre borgerskab foretrak.

Og på denne tid, havde Champagne producenterne formået at få de gyldne og overdådige bobler til at 2. gære i flasken og lagrer uden endnu en gæring fandt sted, så Champagnen kunne rejse fra kælder til kælder, verden over, i flasken!

Måske, hjulpet på vej af den franske kemiker Jean-Antoine Claude Chaptal, der et sted i den sidste halvdel af 1700-tallet, fremviste sin forskning af sukkerets betydning for vinens gæring.

Ved denne slog Chaptal først fast, at vin, skaber en naturlig kulsyre og transformeres fra stille til mousserende, ved at blive hældt på flaske, før den endelige gæring er naturligt gennemført – da kulsyren er et levn fra gæringen, som fanges og naturligt omdannes til boblerne i vinen.

Siden at, man kunne forstærke 2. gæringen og øge kulsyrens mængde ved blot at tilsætte sukker i vinen.

Indtil da, havde munkene og vinmagerne, været mere afhængig af solmodne årgange, der fra naturens side skabte et højere sukkerindhold og derved selv skabte gode bobler(mousse) i vinen. 

Viden om vinens gæring og dermed også styring af trykket i flaskerne kan tilskrives den franske biolog Louis Pasteur, der efter studier, beskrev gærens virkning i vinen. Og det var først herefter at Champagnehusene blev i stand til at styre trykket i flaskerne. Ved både den præcise afmålning og tilsætning af både sukker og gær i vinen.  

Dette var først i 1860’erne – indtil da antages det at boblerne og trykket i flaskerne, har varieret en del, fra flaske til flaske.

Men det fortælles i hvert fald at Ludvig d. 15, som regerede Frankrig 1715 til 1774, nåede at poppe Champagne flasker til de overdådige middagsselskaber, han afholdte i sin tid og dronning Marie Antoinette indtil den Franske revolution.

Og også at det fine borgerskab i England, lod sig, allerede fra begyndelsen forfører af de overdådige og elegante Champagne dråber.

Champagnen fik herefter hurtigt opbygget sin popularitet – godt hjulpet på vej af et forholdsvis frankofilt Europa, styret af de det bedre borgerskab og adelige, som yndede at mænge sig med hoffet og den kongelige slægt, hvis rødder og forbindelser nåede helt til Sankt Petersborg, i Rusland. Det samme gjorde den nye kærlighed til den fine franske Champagne, med de overdådige bobler.

Siden overtog Napoléon Bonaparte, som var Frankrigs første konsul fra 1799 og landets kejser under navnet Napoléon I fra 1804-1815, som bejler til Champagnens overdådige bobler.

Og ifølge legenden, var det Napoléon eller i hvert fald en officer i Napoléons hær, som viste sin kærlighed til Champagne ved at åbne flaskerne ved at bruge sablen, som blev båret.

Om sablering - Legenden og myterne

Sablering er en yderst elegant og traditionel form for åbningen af en champagneflaske, som indebærer et sværd eller Sabel, ved åbning. 
Sablen bruges til at skære flaskehalsen over på en sådan måde, at flaskemundingen går af med proppen.

At åbne en flaske champagne med en sabel er en hædret kunst og siden tradition, som ifølge myten/legenden tog sin begyndelse under Napoléons krigene, efter den franske revolution.

Legenden, fortællingerne og myterne herfra fortæller alle om Napoléon og hans hær, som tog deres sabler og sablede Champagne flaskerne efter hvert slag – og ifølge Napoléon thi det at: “Efter sejr fortjener du Champagne, efter nederlag har du brug for det.”

Ifølge legenden var Napoléon Bonaparte eller hans soldater de første til at sable Champagne flasker, da de rejste gennem landskabet i Champagne, uden tid til at stige af deres hest for at fjerne proppen.

Historierne om hvordan og hvem, der sablede, er dog forskellige, men lige romantiske og legendariske.

En fortæller at, når disse unge soldater red hjem efter deres sejre i de tidlige af Napoleons krigene, ville indbyggerne fra byerne, de red igennem, kaste flasker med Champagne til dem. Og da soldaterne stadig var til hest, valgte de at åbne dem med deres sabler.

En anden, at det ej var Napoléon selv, men en kavaleriofficerer i Napoléons hær, der i slutningen af 1700-tallet, var den første til at åbne en flaske Champagne med sin sabel, efter en af de tidlige sejre.

Om det var Napoléon selv eller en af hans officerer eller soldater, der var den første til at åbne en flaske Champagne med sin sabel, vides derfor ikke med sikkerhed.

Derimod er der flere kilder, der fortæller at Napoléon besad både en forkærlighed for Champagne og en relation til flere af Champagne-industriens store personligheder.

Fra sin livslange ven, Jean-Rémy Moët, grundlæggeren af det berømte Champagnehus Moët et Chandon, som Napoléon ifølge fortællinger yndede at besøge og nyde Champagne med.

Til den legendariske Madame Veuve Clicquot – Enken, hvis mand og grundlægger af Champagne-huset, opfandt pupitres, hvor flaskerne lå skrå under lagring, og som siden var med til at forme Champagne, som vi kender den i dag, bl.a ved at være blandt de første(hvis ikke de første), som fremstillede Rosé-Champagne.

Og Charles-Henri Heidsieck, der grundlagde eget Champagne-hus Charles Heidsieck i 1851.

Ifølge fortællingerne var Napoléon og Madame Clicquot forbundet ved at Madame Clicquot yndede at underholde Napoléons officerer på sin vingård og når de red afsted, åbnede de så Champagne flaskerne fra Madame Clicquot med deres sabel, for at imponere hende.

Charles-Henri Heidsieck og Napoléons relation, fortæller derimod om en historie, hvor det at have brug for Champagne efter nederlag, kom til at spille en rolle.

I denne fortælling red Charles-Henri Heidsieck på en kridt hvid hingst, i fronten for Napoléons fremrykkende hær, hele vejen til Rusland, hvor hæren og Charles-Henri Heidsieck marcherede ind.

Og som ved slaget ved Waterloo i juni 1815, er det blevet fortalt at Champagne her, blev drukket fordi man har brug for Champagne ved nederlag,

Sablering er siden blevet set som den kunst, det nu engang er, men også ved almindeligt skue, som foretages ved sejr og nederlag – ganske som i kejser Napoléons tid.

I vor tid, bliver der flaskerne dog sjældent sablet til hest eller ved nederlag, men derimod blot ved sejr.

Skrevet af: Sandra Schjødt 

 

Dette indlæg har 2 kommentarer

Skriv et svar