Porter og Stout

Porter øl

De mørke, fyldige og stærke øl, der kendetegnes ved hver deres intense aromaer, rummer historie(r) og myter, der ofte bliver viklet ind i hinanden, forbundet og sågar forenet, i mere end én forstand og fortælling.

Porter og Stout er begge øl(typer) af engelsk oprindelse og allerede der, bliver deres historie forenet en smule.

Begge har de også deres oprindelse i det samme halve århundrede mellem det sene 1600-tallet og det tidlige 1700-tallet.Og det er også blot få dele af historierne og traditionerne, der set med det blotte øje, adskiller disse øltyper, både i vor tid og dengang de kom til verden.

Oprindeligt var Stout en stærkere øl end Porter, der før i tiden, blev brygget på ristet byg, som skulle efterlade noter af kaffe. 

Navnet Stout betyder også blot stærk.

Porter blev derimod, efter traditionen, brygget på mørk ristet malt – da man begyndte at brygge denne øltype, efter den industrielle revolution, der varede fra det sene 1700-tallet til midten af 1800-tallet.

Med tiden blev Porter og Stout forenet, som øltyper – og de blev kaldt Porter Stout, for at indikere at man drak en stærk porter.

I dag er Porter og Stout for sin vis, to øltyper, der også har flere stilarter af samme type under sig og alligevel, kan man stadig se en øl, hvor etiketten skriver: Stout Porter og finde ligheder i brygningen, der gør at Porter og Stout stadig smelter sammen til en på én og samme tid.

Historien om Porter & Stout

 Oprindelsen i 1600-1700-tallet England

 Stout kan spores tilbage til den sene del af 1600-tallets England, hvor den dog blot var betegnelsen for stærke øl, og ej en øltype som i dag.

Navnet Stout, betyder stærk og det fortælles at navnet stammer fra vikingetiden, hvor de barbariske nordiske vikinger slog sig ned i England for en tid og sproget herefter blev påvirket af deres.

Og ordet Stout, var blot et, af dem, som vikingerne bragte med sig – men for disse krigere betød det dog ej stærk, men derimod stolt.

Ordet skiftede dog først betydning et par århundrede år senere, da det i 1300-tallet ændrede betydning i det engelske sprog fra stolt til stærk.

Den mørke Porter øl har, som øltype, derimod sin oprindelse i 1700-tallets London, hvor den ifølge legenden kom til verden i Shoreditch distriktet i London, i 1722.

På denne tid, var den mørke øl en del af dagligdagen, da folk fra arbejderklassen nød den på de små beværtninger, efter arbejdstid. Og på dette tidspunkt kunne man endda selv skabe sin egen øl, da man kunne bede bartenderen om at skænke en Pint (glas øl), hvor flere øltyper blev mikset i glasset.

Og denne kunst eftergjorde Ralph Harwood i 1722 og med succes, i mere end én forstand.

Ifølge legenden skabte Harwood en øl mikset fra de forskellige fade, som man gerne gjorde på denne tid.

Et miks kaldet “Entire” eller “Entire Butt”(en type fad) – en “tre trådes” (three-threads) mørk blanding af øl, fra hele tre forskellige fade. Først tappet og siden lagret.

Og denne øl, blev hurtigt en succes blandt Londons hårdtarbejdende havnearbejdere, som også endte med at give øllen sit navn.

Porter øllen fik nemlig sit navn efter Londons havnearbejder, der transporterede det tunge gods fra havn til by, og rundt i byen. Havnearbejderen blev i folkemunde kaldt portieren og han behøvede denne stærke øl, for at klare det hårde arbejde og dagligdagens strabadser.

Og med succesen som havnearbejdernes foretrukne øl, fik Porter øllen skabt liv i Londons- og med tiden Englands bryggerier.    

Det var dog først under og /eller efter den industrielle revolution mellem det sene 1700-tallet og midten af 1800-tallet, at man begyndte at brygge Porter øl på øl-bryggerierne i og nær London.

Her blev den fra begyndelsen brygget på mørk ristet malt, som efterfølgende, også har været forbundet med traditionen for brygning af Porter øl.

Siden er den mørke Porter øl, med karamel-farvet skum, blevet forbundet med 1800-tallets hverdags øl og, ifølge historien, også østers, der i samme århundrede, var en billig spise.

Historien fortæller endda at, da østers ej længere var tilgængelig for alle og enhver, gik nogle bryggerier så vidt at tilføje knuste østersskaller under mæskningen af øllet, så man stadig nyde blot en lille fornemmelse af smagen af østers i øllet.

Porter & Stout øl rammer Norden, Europa og Rusland

Ved Porter øllens ankomst i begyndelsen af 1700-tallet, var Stout øl, allerede ved at indtage sin plads i øllets verden.

Men Porterens popularitet gjorde at bryggerierne i London og resten af England, allerede havde kastet deres kærlighed på Porteren og den stærkere Porter (porteren med en højere alkohol procent red.) født.

Den fik navnet Stout Porter og med ét, blev Stout og Porter øllens historie (endnu mere) forbundet.

Under den industrielle revolution, fra det sene 1700-tallet til midten af 1800-tallet, bryggede London og Englands bryggerier de mørke øl på livet løs, og Porteren nåede på ganske kort tid, at blive den første masseproducerede øl i verden.

I disse år, blev Porter øllen i massevis, også eksporteret til Norden, der ellers på dette tidspunkt og før, nød godt af hjemmebrygget øl og Mjød, og sågar Rusland, der fik deres egen øl – Russian Imperial Stout.

I Norden, har ølbrygning, en århundreder lang tradition – fra det blev brygget, rundt om i husene, i små landsbyer før Kristi fødsel.

I Danmark, kan øllets historie spores tilbage til Bronzealderen omkring år 1370 f.Kr., hvor øllet var hverdagskost, da vandet ej var sundere. Og landets barbariske vikinger forbindes da også med både mjød og øl.

Men faktisk var Mjød og sågar vin på dette tidspunkt forbeholdt det bedre borgerskab.

Øllet derimod, har altid været bønderne og arbejderens måde at forsøde eller glemme hverdagens strabadser på.

Der blev dermed, siden Bronzealderen, “hjemmebrygget” i stor stil. I de små huse i landsbyerne og fra begyndelsen og siden på gårdene, ved hoffet og på små beskedne bryggerier i de større byer.

Det første danske bryggeri, var Kongens Bryghus, der første gang omtales i den sene middelalder i 1454 – og det var bryggeriet på Københavnsslot.

Det blev siden flyttet og officielt grundlagt i 1618 af Kong Christian d. 4, på hjørnet af Frederiksholms Kanal og Christians Brygge, hvor tøjhusmuseet ligger den dag i dag.

Da den mørke øl, Porteren, fra England kom til Danmark, blev arbejderne i København, lige så vilde med øllet som Portierne i London og den lysere og mere kønsløse danske øl, var knap så eftertragtet på byernes beværtninger.

Den franske revolution, de efterfølgende revolutionskrige og endeligt, Napoleonskrigene, satte dog en brat ende på Englændernes eksporteventyr af mørke øl – både til Norden og Rusland.

Napoleon Bonaparte kom til magten i 1799 og den franske hær sejlerede på det europæiske fastland. Englænderne følte sig dog sikre, da deres flåde var Frankrigs overlegen.

Men da Danmark havde en af verdens største flåder, frygtede englænderne for deres sikkerhed og i 1801 besluttede England at angribe Danmark, for at tvinge Danmark og Norge til at opgive alliance med Frankrig. Dette blev kendt som “Slaget på Reden”, som i sidste ende satte en stopper for salget til Danmark og resten af Nordens lande.

Rusland og den Russian Imperial Stout, som øllen siden fik navn efter, kommer ind i billedet, med Danmark og Norges alliance med Rusland, da Rusland erklærede England krig.

Dette satte også en brat ende på øl-salget, til det østligste hjørne af Østersøen.

Efter Napoleons endegyldige nederlag i 1815, ved Slaget ved Waterloo i Belgien, begyndte handlen mellem de europæiske lande dog atter at blomstrer.

I mellemtiden var landende i Norden, dog selv begyndt at gøre kunsten efter og brygge en Porter øl, på deres bryggerier, men i 1820, sendte det engelske bryggeri Barclay Perkins, dog et skib med deres ypperste øl – døbt Russian Imperial Stout mod Rusland, i håb om at charmere den russiske zar.

Zaren lod sig charmere og Stout øl, blev ej blot eksporteret til landet med succes, men Stout øllen blev med Russian Imperial Stout, også en særskilt øltype.

Og de engelske bryggerier, bryggede herefter de mørke Porter, Stout, Imperial Stout og Russian Imperial Stout, i større stil end før.

Her var Porter, som den førstnævnte, lettest og Russian Imperial Stout stærkest.’

Porterens spor i Danmark

Porter og stout

Det fortælles, at dansk øl, ej var værd at drikke indtil 1850’erne eller blot 1847, hvor J. C. Jakobsen, grundlagde Carlsberg i Valby, København.

Inden da, var det danske øl, i århundreder primært blevet brygget på gårdene eller på små bryggerier i byerne og blev ej drukket af lyst, men af nød. I begyndelsen, fordi vand ej var sundere og siden af arbejderne i byen og bønderne på landet – blot for at klare dagligdagens strabadser.

Bryggeriet var dog først et dampdrevet bryggeri, der bryggede Bayersk øl – de undergæret øltyper, med oprindelse i Bayern.

Det var først i 1871 at Carlsberg begyndte at brygge en mørk overgæret porter til det danske folk. To årtier senere i 1895, blev den mørke Porter øl genfødt, da kom Gl. Carlsberg Porter kom til verden.

Carlsbergs Gl. Carlberg Porter, er en undergæret Imperial Stout, som etiketten også fortæller, der brygges på flere ristet malt typer.

Den kendetegnes ved en fed fyldig krop, i mørk sort farve med mokkafarvet skum.
Mokka eller kaffearomaen går igen i ristet form i duften, hvor den forenes med de klassiske Porter noter af chokolade og lakridsrod. 

Dette skaber en sødmefuld smag, med fine noter af bitterhed.

Etiketten er den samme, som blev designet tilbage i 1895 og Carlsbergs Gl. Carlsberg Porter, er i dag den ældste eksisterende Porter øl i Danmark.

Siden er flere Porter øl blevet skabt på andre danske bryggerier.

I 1930 kom en af Danmarks ældste og mest anerkendte Porter øl Wiibroe Porter – Imperial Stout, til verden.

Den blev fra begyndelsen, brygget på flere malttyper, som Münchnermalt og karamelmalt, og kendetegnes ved mørkebrun farve, lysebrunt skum og fyldig fed krop, med aromaer af karamel, chokolade og engelsk lakrids.

Siden kom Limfjords Porten, en intens og fyldig Porter, der efter traditionen blev og stadig bliver brygget på flere malttyper, herunder røgmalt, der bliver tilsat engelsk lakrids.

Limfjords Porter, kaldes for “Øllets Gentleman” og er en undergæret mørk Porter, med cremet mokkafarvet skum, der kendetegnes ved dens komplekse og dominerende smag af lakrids, røg, ristet byg og maltsødme, der elegant og afstemt forenes med en markant bitterhed af humle.

Navnet og Porter øllen, kom først til i slutningen af 1970’erne og hørte da til Urban bryggeriet i Aalborg, hvor Limfjordsporteren oprindeligt blev brygget.

I 1986 købte Thisted Bryghus, ved lukningen af Urban-bryggeriet, i 1986 rettighederne til Limfjords Porterens navn og originale etiket i blå og orange farver.

Og tre år senere, i 1989 kom Limfjordsporteren tilbage på markedet, men med Thisted Bryggeri, som bryghus.

Brygmesteren Peter Klemensen, fulgte med fra Urban bryggeriet og fortsatte med at udvikle på Limfjordsporteren frem til 1997, hvor han mente at den ej kunne udvikles yderligere.

I dag anses Porter og Stout, som både hver deres individuelle øltype, såvel som den traditionelle Stout Porter(som karakterisere en stærk Porter øl), der i dag også lyder navnet Imperial Stout.

 Og alle er de tilhørende kategorien af helt mørke øl.

De fremstilles stadig efter traditionel vis, men har hver deres kendetegn, aromaer, smagnuancer og farve.

I dag er den mørke Stout, Porter, Imperial Stout eller Stout Porter, ej længere end del af bøndernes eller arbejderens hverdagskost og den bliver nødvendigvis heller ej forbundet med Østers, så ofte som vin gør.

De mørke øl Porter & Stout, i alle deres varianter af undergæret og overgæret typer, er i de sidste årtier blevet anerkendt, som den lige så kunstneriske og gode følgesvende, i det gastronomiske univers – hvor Porter & Stout i dag, på lige fod med vin, kan skabe en fortryllende symfoni, med menuen.

Og den er ligeså, lige så indviklet, besværlig og perfektionistisk – indtil man lære at mestrer kunsten og/eller blot nyde det smagfulde univers, de tilbyder.

Den mørke Stout, Porter, Imperial Stout eller Stout Porter, er i dag fyldige øltyper, med tykt skum i enten hvid eller mokkafarvet nuancer.

De rummer hver deres traditioner og har hver deres historie bag sig.

Og alligevel, smelter historierne og på sin vis, traditionerne også sammen til både én og samme.

I dag kan de begge forblive hver deres, unikke og enestående fortælling, og de kan også forenes og sågar smeltes sammen til én og samme.

 Fremstilling af øl generelt

 Øl fremstilles – i al sin enkelthed af vand, humle, gær og forskellige kornsorter, der i sidste ende, sammen med lagring angiver øllets type og karakter.

Korn indeholder stivelse, der så omdannes med hjælp fra kornets naturlige enzymer til sukkerstoffer. Og sukkerstofferne giver næring til gæren, som så dernæst danner alkohol. Humlen tilsættes blot af hensyn til konservering og smag.

Brygningen opdeles i fire stadier mæskning, urtseparering, kogning og gæring.

Undergæret VS. Overgæret øl

 Undergæret øl gennemgår en gæring holdt ved lave temperaturer (10-16°).

Når al sukker er omdannet til alkohol, bundfælder gæren. Den kan derefter opsamles og anvendes igen.

Undergærede øl kendetegnes ved en ren smag, lys farve og en frisk og god bitterhed.
De klassiske undergærede øltyper tæller pilsner og lagerøl – og som tilfældet er med Carlsbergs Gammel Carlsberg Porter, der fremstilles som en undergæret Baltisk porter.

Overgærede øl gennemgår derimod en gæringsproces ved en højere temperatur (18-25°). Dette får gæren til stige til overfladen, hvor den danner et (gær)lag, som ej genbruges.

Al sukker bliver her ej ikke til alkohol, hvorfor overgærede øl ofte kendetegnes som mere fyldige og frugtige øl. De klassiske overgærede øltyper dækker over både de mørke som ale, stout og porter, såvel som den lyse hvedeøl. 

Fremstilling af Porter & Stout

Porter og Stout er begge mørke øltyper, af engelsk oprindelse, dog har de begge hver deres fremstillingsmetode.

Det fortælles at den første Porter blev skabt ved en blanding af øl, fra hele tre forskellige fade.

Da man så begyndte at fremstille Porter, som en egenlig øltype, blev øllet traditionelt brygget på mørk ristet malt og blev ofte tilsat kaffe, lakrids, karamel og chokolade.

Porter skabes i både undergæret og overgæret udgaver.

Stout blev fra begyndelsen, skabt på ristet byg, der efter traditionen skaber de velkendte aromaer af kaffe og dertil tilsat lakrids og chokolade. Stout øl er overgæret øltyper.

I dag fremstilles Porter og Stout øl, dog stadig efter de gamle traditioner, hvor korntyperne malt og byg, udgjorde mindst en af forskellighederne, mellem disse øltyper, med mindre man ønskede at skabe en Stout Porter.

For mange af Stout og Porter øllens under-typer, er fremstillingen, i dag rykket tættere på hinanden og korn typer, måske ej så forskellige.

Både Stout og Porter typer nyder i dag godt af mørk ristet malt i fremstillingen.

Porter & Stout typer

Dry stout

Øltypen Stout stammer fra England, men (under)typen Dry Stout, har sin oprindelse i Irland.
Efter den industrielle revolution, bredtes ølbrygnings nyvundne kunst fra London, til resten af Norden og med tiden resten af verden.

En Dry Stout er en elegant version af den typiske engelske Porter og Stout, med en let alkohol procent på blot 4-5%.

Dry Stout er, i modsat størstedelen af andre øltyper, ej blot tilsat kulsure, men også nitrogen, som tilføjer den cremede skum og fløjelssbløde bobler i øllen.

Den kendetegnes ved aromaer af ristet malt, kaffe, chokolade og til tider karamel. Smagsnuancer af kaffe, chokolade, lakrids, brændte noter og en hummelbitterhed i eftersmagen.

Kan nydes sammen med braiserede – og gerne øl-braiserederetter, grill med eller ude barbeque, østers (som historien foreskriver), gryderetter, vildt, okse, samt pølser og ost i charcuterie version – gerne tilføjet vildt.

 Sweet stout

Sweet stout dækker over samlet betegnelse, for forskellige typer af søde stouts, der grundlæggende adskiller sig fra Dry Stout, pga. sødmen, den levere. Herunder hører den laktoseholdige Milk Stout, der blev “opfundet af mad kemikeren William Melhuish, i begyndelsen af 1900-tallet og siden produceret af Mackeson bryggeriet i 1909, i Hythe, Kent, England.

Milk stout er traditionelt brygget med laktose og kendetegnes ved en kraftig malt aroma og smagsnoter af sød lakrids, mælkechokolade, karamel og/eller kaffe.

Kan nydes med desserter med vanilje og mælkechokolade, milde retter med oksekød, samt mild chili con carne.

En Sweet Stout indeholder 3,0-5,7% alkohol.

 Oatmeal stout

En Oatmeal stout, er en øl, der tager karakter, fra fremstilling med havre, som efter traditionel nordisk ølbrygning, bliver tilføjet i små doseringer.

Øltypen kan dateres tilbage midten af 1800-tallet, hvor man begyndte at tilføje havre i øl, for angiveligt at gøre det sundere.

Oatmeal Stout kendetegnes ved en fyldig aroma af malt, kaffe karamel, lakrids, chokolade, kaffe og kiks. Smagen vil foruden ovenstående have præg af silkeblød havre.

Den fremstilles på ristet byg/malt og tilsættes havre. Dette skaber en, ifølge historien, en sundere men også mere silkeblød Stout.

Nyd den til retter med oksekød, kalv eller lam. Lette gryde- og vildtretter. 

Russian Imperial Stout
Imperial Stout/Russian Imperial Stout er en mørk overgæret øltype, der ofte har en sødere og kraftigere smag, samt en høj alkohol.

Navnet Russian Imperial Stout, kom til, da øllen oprindeligt blev brygget og eksporteret til den russiske zar i begyndelsen af 1800-tallet.

Den brygges i dag på flere forskellige ristet malttyper og kendetegnes på den mørke farve og fyldige krop, der velegnet til fadlagring på gamle whisky eller rom fade.

Nydes til fyldige gryderetter, grillet kød, retter med lam og vildt.

 Porter

En Porter øl, kendetegnes ved dens mørkebrune farve og kraftige lyse cremede skum, samt kraftige aromaer og smagsnuancer af karamel, chokolade, lakrids, ristet toast, tørret frugt og toffee. Bitterheden varierer fra svag til middel.

De engelske typer, er dog ofte mere elegante og mindre humlepræget.

Den fremstilles på ristet malt, som giver den en rundere og blødere krop, end Stout øl.  

Nyd den til kraftfulde gryde- og simreretter, grillet kød, samt fyldige oste og desserter med chokolade

Skrevet af tekstforfatter Sandra Schjødt

Dette indlæg har 62 kommentarer

  1. najlepszy sklep

    Wow, wonderful weblog layout! How lengthy have you ever been running a blog for?
    you make blogging look easy. The full glance of your website is magnificent, as
    neatly as the content material! You can see similar: sklep online and
    here najlepszy sklep

  2. binance

    I don’t think the title of your article matches the content lol. Just kidding, mainly because I had some doubts after reading the article.

  3. Daftar di Binance

    Thanks for sharing. I read many of your blog posts, cool, your blog is very good.

  4. binance doporucení

    Your point of view caught my eye and was very interesting. Thanks. I have a question for you.

  5. binance推薦

    Your article helped me a lot, is there any more related content? Thanks!

  6. Dang k'y Binance

    I don’t think the title of your article matches the content lol. Just kidding, mainly because I had some doubts after reading the article.

  7. binance Empfehlungscode

    Can you be more specific about the content of your article? After reading it, I still have some doubts. Hope you can help me.

  8. binance hesap olusturma

    I don’t think the title of your article matches the content lol. Just kidding, mainly because I had some doubts after reading the article.

  9. binance

    Can you be more specific about the content of your article? After reading it, I still have some doubts. Hope you can help me.

  10. Your point of view caught my eye and was very interesting. Thanks. I have a question for you.

  11. "oppna binance-konto

    Can you be more specific about the content of your article? After reading it, I still have some doubts. Hope you can help me.

  12. Can you be more specific about the content of your article? After reading it, I still have some doubts. Hope you can help me.

  13. binance

    Thanks for sharing. I read many of your blog posts, cool, your blog is very good.

  14. binance-

    Can you be more specific about the content of your article? After reading it, I still have some doubts. Hope you can help me.

Skriv et svar