Historien om Champagne

De famøse bobler fra den nordlige del af Frankrig og den ædle kunst sablering
En historie og legende

Champagne er i sig selv en historie og legende. Historien fortæller om en vin i sin egen kategori, som i løbet af blot få årtier og uden sammenligning, erobrede verdenen, skabte sin egen fænomenale og eventyrlige skæbne og med tiden blev en af de største legender i vinens verden.
Vinen stammer fra Champagne-distriktet – den nordligst beliggende vinregion i Frankrig, både dengang og nu. I Champagne er vin blevet dyrket siden romertiden, men i begyndelsen var vinen ikke som vi kender den i dag og heller ikke mousserende.

Går man tilbage i tiden, var området domineret af stille vine og nærmere betegnet stille rødvine, da druesorterne plantet i dette distrikt overvejende var og er røde.
Fra Middelalderen skabte munkene vinen i, og omkring klosterne, og som i Bourgogne og resten af Frankrig, nedfældede munkene deres erfaring med vinens skabelse. Lige fra druernes trivsel på vinstokkene i vinmarkerne og frem til at vinen blev hældt på flaske.
På denne tid foretrak det bedre borgerskab, den europæiske aristokratiske elite og adelige dog de smukke lyse hvidvine. Rødvinen var ofte forebeholdt arbejderklassen. Og det fortælles at særligt byen Aÿ nær Marne floden i Épernay, Champagne blev kendt for deres hvidvine i 1680’erne – årtier før, at den stille vin fik bobler i Champagne.

Perioden fra 1848-1855 kalder vi også for ”The Golden Rush”. På dansk kalder vi perioden for Guldfeberen, hvilket relaterer sig til guldfundet i Californien, der fik ca. 300.000 mennesker til at strømme til Californien for at få guld. Cirka halvdelen af disse mennesker var europæere.

Fra stille vin til bobler

De første bobler i stille vin kan efter gamle skriftruller føres tilbage til den sene middelalder omkring år 1531, hvor Benediktiner munkene i Saint-Hilaire opdagede “Prise de Mousse”, der betyder skumdannelse – 150 år før munkene i Champagne og 131 år før Englænderne. Dette skete i og omkring byen Limoux, beliggende i Languedoc regionen i Sydfrankrig.

Og det fortælles at den lokale grønne druesort Blanquette spillede sin rolle, da druen har tendens til ikke at gære helt igennem. Gærkulturene begynder dermed at vågne ved forårets og de varmere temperatures komme og derved selv omdanne rest-sukkeret i vinen til alkohol, hvorved der skabes naturlig kulsyre. På denne måde opstod Méthode Ancestrale, hvor fermenteringen stoppes tidligt i processen og vinens 2. gæring sker i flasken.

Legenden bliver til

Legenden om Champagne begyndte med det aristokratiske/finere borgerskab i Frankrig, der både regerede før og efter den franske revolution.
Med den franske konge Ludvig d. 15, dronningen Marie Antoinette og kejseren Napoleon Bonaparte, der både nød, hoverede, trøstede sig ved og sablede flaskerne, som en af de første. Forførelsen af og forelskelsen i de overdådige og elegante bobler blev til et sted mellem Ludvig d. 15’s regeringstid, ved luksuriøse og overdådige middage, hvor Champagne boblerne viste sig som magiske, når de blev poppet.

Vinfremstilling var i mange år anset som et almindeligt job, hvor man arbejdede med afgrøder og producerede et produkt, der kunne drikkes. Det var først efter den berømte parisersmagning i 1976, at folk verdenen over fik øjnene op for, at vinproduktion og -fremstilling er yderst komplekst.

Sablering – En elegant tradition

Sablering er en yderst elegant og traditionel form for åbningen af en champagneflaske, som indebærer et sværd eller sabel ved åbning. Sablen bruges til at skære flaskehalsen over på en sådan måde, at flaskemundingen går af med proppen. At åbne en flaske champagne med en sabel er en hædret kunst og siden tradition, som ifølge myten/legenden tog sin begyndelse under Napoléons krige, efter den franske revolution.

Napoleon og Champagne

Legenden, fortællingerne og myterne herfra fortæller alle om Napoléon og hans hær, som tog deres sabler og sablede Champagne flaskerne efter hvert slag – og ifølge Napoléon var det: “Efter sejr fortjener du Champagne, efter nederlag har du brug for det.” Ifølge legenden var Napoléon Bonaparte eller hans soldater de første til at sable Champagne flasker, da de rejste gennem landskabet i Champagne, uden tid til at stige af deres hest for at fjerne proppen. Historierne om hvordan og hvem, der sablede, er dog forskellige, men lige romantiske og legendariske. En fortæller, at når disse unge soldater red hjem efter deres sejre i de tidlige af Napoleons krige, ville indbyggerne fra byerne, de red igennem, kaste flasker med Champagne til dem. Og da soldaterne stadig var til hest, valgte de at åbne dem med deres sabler.

En anden fortælling er, at det ikke var Napoléon selv, men en kavaleriofficer i Napoléons hær, der i slutningen af 1700-tallet var den første til at åbne en flaske Champagne med sin sabel efter en af de tidlige sejre. Om det var Napoléon selv eller en af hans officerer eller soldater, der var den første til at åbne en flaske Champagne med sin sabel, vides derfor ikke med sikkerhed. Derimod er der flere kilder, der fortæller, at Napoléon besad både en forkærlighed for Champagne og en relation til flere af Champagne-industriens store personligheder. Fra sin livslange ven, Jean-Rémy Moët, grundlæggeren af det berømte Champagnehus Moët et Chandon, som Napoléon ifølge fortællinger yndede at besøge og nyde Champagne med. Til den legendariske Madame Veuve Clicquot – Enken, hvis mand og grundlægger af Champagne-huset, opfandt pupitres, hvor flaskerne lå skrå under lagring, og som siden var med til at forme Champagne, som vi kender den i dag, bl.a ved at være blandt de første (hvis ikke de første), som fremstillede Rosé-Champagne. Og Charles-Henri Heidsieck, der grundlagde eget Champagne-hus Charles Heidsieck i 1851.

Ifølge fortællingerne var Napoléon og Madame Clicquot forbundet ved, at Madame Clicquot yndede at underholde Napoléons officerer på sin vingård, og når de red afsted, åbnede de Champagne flaskerne fra Madame Clicquot med deres sabel for at imponere hende. Charles-Henri Heidsieck og Napoléons relation fortæller derimod om en historie, hvor det at have brug for Champagne efter nederlag, kom til at spille en rolle. I denne fortælling red Charles-Henri Heidsieck på en kridt hvid hingst, i fronten for Napoléons fremrykkende hær, hele vejen til Rusland, hvor hæren og Charles-Henri Heidsieck marcherede ind. Og som ved slaget ved Waterloo i juni 1815, er det blevet fortalt, at Champagne her blev drukket, fordi man har brug for Champagne ved nederlag. Sablering er siden blevet set som den kunst, det nu engang er, men også ved almindeligt skue, som foretages ved sejr og nederlag – ganske som i kejser Napoléons tid. I vor tid bliver flaskerne dog sjældent sablet til hest eller ved nederlag, men derimod blot ved sejr.